Million dollar baby

Ejere af kostbare fuldblodsheste vil gøre næsten alt for at få deres hopper med føl, men knap 10 pct. af hopperne bliver ikke drægtige, trods dyrlægehjælp. Nu har to danske forskere opdaget, hvad problemet kan være og fremstillet et produkt, der hjælper hestene til at blive drægtige. Det er klar til salg, foreløbig i USA.

Dette forskningsprojekt handler om heste, der ikke kan blive drægtige. Og projektet er endt lykkeligt med et produkt, Bactivate, der hjælper hestene til at blive med føl, og som nu er klar til at blive solgt over hele verden.

De to forskere, der står bag, er dyrlæge, ph.d. og specialist i reproduktion Morten Rønn Petersen, der nu arbejder på Rigshospitalets Fertilitetscenter, og professor Anders Miki Bojesen, professor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi, Københavns Universitet.

De to forskere har udviklet et eksklusivt produkt til en eksklusiv kundekreds, for i første omgang taler vi om nogle af verdens mest kostbare fuldblodshopper, som ikke kan blive drægtige, og hvis ejere vil betale næsten hvad som helst for at få dem med føl.

”For en hoppe, der ikke producerer føl, er der intet afkast, fordi hun ikke kan producere føl,” siger Morten Rønn Petersen, ”meget dyre hopper er der ikke mange af, det er på hingstesiden, de store beløb findes. Hingstens værdi er afhængig af de føl, hoppen får, derfor er det vigtigt, hvad det er for en hoppe, den bliver parret med.”

Bactivate er blevet testet i samarbejde med verdens største hestehospital, Hagyard Equine Medical Institute, der hører hjemme i byen Lexington, Kentucky, USA, der også er kendt som ’Horse Capital of the World’.

Inficeret med streptokokker

De allerbedste væddeløbsheste kan løbe millioner af dollars ind i præmier til deres ejere, og ejerne kan tjene endnu mere ved at avle på dem.

Men nogle hopper har svært ved at blive drægtige, eller bliver aldrig med føl. ”På Hagyard arbejdede jeg og dyrlægen Kristina Lu, der er specialist i fertilitet og reproduktion, med de værdifulde hopper for at få dem i fol. Men når vi havde gjort alt, hvad vi kunne, var der fem-ti pct. tilbage, hvor vi ikke vidste, hvad der var i vejen,” siger Morten Rønn Petersen.

Det er her, de to forskeres særlige ekspertiser kombineres på smukkeste vis: Morten Rønn Petersen er ekspert i reproduktion især hos heste, og Anders Miki Bojesen har arbejdet med bakterier siden år 2000.

”Den hyppigste årsag til nedsat frugtbarhed hos hopper, der har svært ved at blive drægtige, er en kronisk infektion i livmoderslimhinden, forårsaget af Streptococcus equi subspecies zooepidemicus,” siger Anders Miki Bojesen, ”det er en kendt sag, og vi har haft et utal af specialestuderende, der har arbejdet med streptokokinfektioner i livmoderslimhinden hos heste og en masse gevaldige op- og nedture forskningsmæssigt set gennem årene.”

Sovende infektion

Men så kom et gavmildt tilfælde forskerne til hjælp. De opdagede, at mange heste som ikke kunne komme i fol, og som blev testet negative for streptokokken, i virkeligheden havde en sovende infektion, der ikke giver kliniske symptomer.

”Vi var i gang med et infektionsforsøg og fandt tilfældigt et stof, der kan vække de sovende bakterier – og det er det, det hele drejer sig om,” siger Anders Miki Bojesen.

Det vil sige, at nogle heste med nedsat frugtbarhed går rundt med en streptokokinfektion, uden at man ved det. Det vender Bojesens og Petersens opdagelse op og ned på. For kan man vække bakterierne, kan man også diagnosticere infektionen og forbedre behandlingen.

Trigger bakterievæksten

”Disse streptokokker er ikke resistente over for antibiotika, det er ikke dér, problemet ligger,” siger Anders Miki Bojesen, ”de fleste antibiotika hæmmer stofskiftet i bakterierne, men er bakterierne ikke aktive, er deres stofskifte lavt, og så bider antibiotika ikke på dem.”

”Vi troede til start, at vi alene kunne bruge opfindelsen som et værktøj til forbedret diagnostik af sovende streptokokinfektioner,” siger Morten Rønn Petersen, ”men vi testede det i samarbejde med Kristina Lu og så, at frugtbarheden bliver forbedret, når man behandler efter aktivering af de sovende bakterier, og det giver god mening, da antibiotika virker bedst, når bakterierne deler sig.”

Bactivate består af et signalstof, der trigger væksten af bakterierne, som fluks går i gang med at dele sig og opføre sig som normale streptokokker. ”Vi fremstillede en opløsning med stoffet og prøvede det af. Og nu var det muligt at stille diagnosen, da de hopper, der fik stoffet, udviklede en bragende livmoderbetændelse,” siger Anders Miki Bojesen.

Forsøg på Island har givet samme resultater.

Testet på 200 hopper

Samarbejdet med Hagyard Equine Medical Institute i Kentucky begyndte, da Morten Rønn Petersen var på et forskningsophold i Kentucky. Det var på det tidspunkt han begyndte at arbejde sammen med en ’ekstremt dygtig’ dyrlæge, Kristina Lu.

”Vi ville se, hvad der skete, når vi undersøgte hopper, der ikke kunne blive drægtige, for at finde ud af om de var inficerede med sovende streptokokker,” siger Anders Miki Bojesen, ”vi gav dem vores produkt, og blev de derefter testet positive for streptokokker, behandlede vi dem som normalt med antibiotika og prøvede at få dem med føl umiddelbart efter.”

Det var Morten Rønn Petersen, der testede produktet på Hagyard: ”Vi afprøvede det på 200 avlshopper, som man mange gange tidligere havde prøvet at få med føl, og hvor sandsynligheden for, at de blev drægtige, var meget lav,” fortæller han, ”hopperne blev parret hurtigt efter behandlingen, og 76 pct. af dem blev drægtige inden for halvanden måned. Mange af hopperne havde været uden føl i mange år, men blev drægtige efter aktivering, behandling og bedækning.”

Dyrlæge Kristina Lu er ’vildt begejstret og helt oppe i skyerne’, som de to forskere udtrykker det.

”Det er et vigtigt skridt fremad, og vi har fundet ud af en masse, som vi ikke vidste før,” siger Kristina Lu, ”i sidste ende er det jo et diagnostisk værktøj, fordi det får bakterierne i gang med at vokse, og det vil bestemt komme til at spille en rolle i fertilitetsbehandlingen.”

”Det har været fascinerende at arbejde sammen med Morten Rønn Petersen, og overgangen fra forskning til et kommercialiseret produkt er altid en spændende udfordring,” siger hun.

Går efter eksklusivitet

”Der er ingen tvivl om, at produktet virker, og jeg tror, at mange flere vil bruge det. Kristina Lu har fortalt, at flere hesteejere har spurgt, om de kan få fat i det, så de kan behandle alle deres heste. Det er et godt screeningsværktøj, og så sikrer de sig, at står med en hoppe, hvor de har gjort alt, hvad der er muligt for at sikre sig, at den kan blive drægtig. Det er heste, der koster millioner af dollars, og man vil gøre hvad som helst for at få dem med føl,” siger Morten Rønn Petersen.

De to forskere kontaktede Hagyard Equine Medical Institute, fordi de fra starten er gået efter eksklusivitet.: ”Vi ser også matchet med Hagyard som en marketing-fordel, det er den bedste anbefaling til andre interesserede, fordi deres dyrlæger er højt respekterede og med specialisering i heste alene,” siger Morten Rønn Petersen og tilføjer: ”Det er jo ikke kun fuldblodsheste, der ikke kan blive drægtige, så vi regner med at sælge produktet i hele verden.”

”Der er ingen tvivl om, at samarbejdet med Hagyard har gjort, at vi nu har  data, som vi ellers aldrig var kommet i nærheden af,” siger Morten Rønn Petersen, ”vort produkt er nu testet i felten, og vi har vist, at det virker.

Generelt er det uhyre svært at få adgang til feltforsøg.”

”I princippet stillede vi bare op med vor videnskabelige baggrund, men ikke noget andet, og Hagyard tog en chance ved at stole på os og bringe produktet ud til deres klienter,” siger de to forskere.

Salget starter i USA

Det bliver formentlig ikke nødvendigt at få FDA, den amerikanske lægemiddelstyrelse, til at godkende Bactivate, før salget kan starte i USA. Det bliver Hagyard, der skal sælge produktet i USA, og de to forskeres nystiftede firma, ”Bojesen & Petersen Biotech ApS”, der skal producere det.

Om Bactivate bliver solgt i Danmark, ved forskerne først, når der foreligger mere om mulighederne for godkendelse hos Lægemiddelstyrelsen. ”Vi har fået lov at producere en begrænset mængde her på instituttet. Går det godt, skal vi have produktionsfaciliteter,” siger Anders Miki Bojesen.

Han trækker vejret dybt: ”At have set de første spæde resultater og erkende, at det kunne blive til et kommercielt produkt, og så rent faktisk se, at det fem år senere ender dér, er en meget stor tilfredsstillelse.”

Vejen til kommercialisering

Set herfra lyder det som om, hele projektet har kørt i smør. Men der har været mange vanskeligheder undervejs, for eksempel viste det sig næsten umuligt at skaffe penge til at modne projektet til kommercialisering. Det var ikke til at afsætte patentrettighederne, og meget af arbejdet var afhængigt af specialestuderende, der havde Morten Rønn Petersen eller Anders Miki Bojesen som vejledere. ”Men efter kontakten til Hagyard blev etableret, og de gode drægtighedsresultater begyndte at rulle ind i 2012, er det gået stærkt, og her har Copenhagen Spin-outs har været behjælpelig med at skaffe kontakter og i det hele taget facilitere processen,” siger Anders Miki Bojesen.

Vigtige netværk

Anders Miki Bojesen og Morten Rønn Petersen svarer et ’bestemt ja’ på spørgsmålet, om de vil anbefale andre forskere, der står med en opfindelse, at kontakte Copenhagen Spin-outs. De siger, at det har været enormt stimulerende at følge et produkt fra den første spæde idé over det videnskabelige arbejde frem til et produkt og en egentlig virksomhed.

Anders Miki Bojesen mener dog, at det kræver, at man i forvejen har gjort sig nogle tanker om, hvor man vil hen og hvordan, og understreger at man er nødt til at sortere ret hårdt mellem de muligheder, der opstår undervejs og især passe på ikke at spilde tid på møder med de ’forkerte’ mennesker.

Det er naturligvis også en fordel at have et vist netværk indenfor det område, man regner med at etablere sig i, siger Anders Miki Bojesen: ”For så kan man nemmere handle, når det er den kommercielle agenda, der kommer til at fylde mest.”

Catch-22

Anders Miki Bojesen påpeger, at det kan være meget op af bakke, hvis det er svært at skaffe midler i den fase, hvor man arbejder med proof-of-concept - og det kan tage år.

De to forskere har søgt masser af penge, men har stort set ikke fået nogen, så arbejdet har ligget stille i perioder. ”Ofte er det et Catch-22, for man skal have publiceret noget for at få penge, og det er svært, når man ingen penge har,” siger han.

Det er dyrt at forske i heste, og med Anders Miki Bojesens ord kan man let fyre 200.000 kr. af på eksperimentelt arbejde, fordi dyrene koster en del at have stående.

De skæve ideer

Han er sikker på, at mange idéer dør kort tid efter fødslen af mangel på penge til at hjælpe dem på vej. Det gælder særligt de lidt skæve idéer, som ikke passer ind i en gængs strategi, f.eks. i et firma som ellers ville kunne finansiere nogle udviklingsomkostninger. Det har de to forskere oplevet flere gange, men hvis universitetet havde en fond med risikovillig kapital, forskerne kunne søge i den fase, ville det hjælpe gevaldigt.

Morten Rønn Petersen og Anders Miki Bojesen har gennem Københavns Universitets TechTrans- kontor søgt og fået midler fra den nationale proof-of-concept-pulje, men de vurderer, at det generelt er svært at få midler derfra.

Derfor er Copenhagen Spin-outs et ideelt initiativ for virksomheder som deres ”Bojesen & Petersen Biotech ApS”, fordi det leverer den rådgivning og hjælp, der kan være afgørende for, om et projekt bliver til noget eller ej. ”Derudover er det rigtig vigtigt at have adgang til god sparring i forhold til udvikling af de mere forretningsmæssige sider af sagen, som forskere typisk ikke er så velbevandrede i,” siger Anders Miki Bojesen.

Spin-outs

24.06.2015 DTU-søgemaskine topper Google 23.06.2015 DET ER PURE PLASTIC 23.06.2015 Få nyt (laser)lys i øjnene 17.03.2015 Effektiv, billig og kompakt filtrering 24.09.2014 Intelligent indsprøjtning skaber ny virksomhed
Se alle Spin-outs historierne